Hugo Kaagman, konstnär Amsterdam, Nederländerna. Det blå- och vitmålade lergodset från Delft med sina holländska motiv av blommor, djur, bönder och vyer  prisades runt om i Europa när det skapades på 1600-talet. Det är mycket populärt än i dessa dagar. Hugo Kaagman ritar på dessa inhemska ikoner såväl som traditionella mönster från hela världen och kombinerar dem  med moderna bilder för att skapa en originell visuell komposition. Hugo arbetar på den livliga och okonventionella konstscenen i Amsterdam. Han började sin karriär som grafittikonstnär och gick sedan över till schablon-väggmålningar och målningar på canvas. Detta verk kombinerar några av hans favoritmotiv för att fullfölja sin strävan ”använda traditioner från det förgångna och modernisera dem inför framtiden”.    

Hilsen Fra Amsterdam 

Punk er andet end sikkerheds­nåle gennem kinden og grønt hår. Det er osse et forsøg på at skabe en ny livsholdning

 - Alle kan gøre det vi gør. For eksempellaver vi plakater med spraymaling ved at lægge en skabelon hen over et stykke papir - og pzzzz har vi et budskab.

KØBENHAVN har i provo- bevægelsens gamle by Amsterdam besøgt en gruppe punkere, som har organiseret sig med egen butik, avis og med planer om et booking-bureau for punkmusik.Butikken er ikke til at tage fejl af. Indgangen til den pæne og borgerlige ejendom er malet hvid og tilsprayet med “røv og nøgler" og PUNK, PUNK, PUNK.- Det var os der startede med spraydåse-skribleriet på mure og i tunnelbanen, fortæller Diana fra punkbevægelsen. Hun er “besmykket« med en stikkontakt i øreflippen, en lokumskæde tre gange rundt om halsen og en udstoppet mus ved kravetøjet.

De fleste venter sløvt

- Vi har os se købt nogle gamle cigaretautomater som vi har lavet om til ART -0-MAT’er, hvor man kan trække vores avis KOE-CRANDT (ko-avisl gak-kultur) .- Hvad er det I vil fortælle?Diana: - Jamen, er det ikke oplagt: Verden erjo ond og hård og absurd. Vi er imod forbrugersamfundet fordi det fører os lige mod sammen- bruddet. Men samtidig vil vi benytte samfundets hjælpemidler til at ruske op i folk. Der er så meget ap-ati, at vi vil lave næsten hvadsomhelst blot for at få en anelse reaktion. Vi kan ikke som hippierne bare sidde og -vente på en bedre verden og i mellemtiden hyppe mikrobiotiske kartofler. Defleste folk venter sløvt på at verden skal blive bedre. Tag nu bare de studerende på uni- versitetet. Der er nogen som sidder og studerer i årevis, og når de endelig er færdige be- gynder de på et nyt studium. De er hunderædde for at komme ud til realiteterne.- Selv startede vi som punkere, fordi vi efterhånden havde prøvet alle muligheder for at få arbejde.Samfundet har ikke noget at tilbyde os - så absurd er det. Vi er ikke punkere fordi det er smart. Vi er punkere fordi samfundet har kasseret os, og vi prøver at lave en ny livsstil.

Arbejdsløse uden håb

Diana viser rundt i butikken: Bluser tilsprayet med Hitler der si’r: “EF - det var min ide«, de forskellige blade og bøger, punkerne udgiver , bl.a. en alternativ turistguide til Amsterdam.Butikken blev åbnet for to år siden.- Dengang fik vi osse en punk-klub, men efter slags- mål med ejendommens bebo- re” og efter nogle gevaldige bataljer med politiet blev den lukket. Og tænk, vores over- sprayede vægge blev malet helt hvide af beboerne. Amarillo, Dianas fyr med navnet BWANA 5 er kommet il under rundvisningen. Han ligner ikke en pu’nker, ser ret almindelig ud, men han taler klar punk: - “efter den affæ- re tog vi en tur til Afrika. Der opdagede vi REGGAE-folket og at vi havde noget tilfælles. Både PUNK og REGGAE er undertrykt. Alle punkere er unge arbejdsløse uden håb i denne samfundsuorden og detet reggae-folk osse.  Det der skiller os er det religiøse. Vi er blevet lidt for religiøst indok- trineret i hollandske skoler tilat kunne klare mer’ bibelshi- storie. Men ved at samarbejde med reggae får vores butik lidt større udbredelse end hvis den kun var for punkere. Vi skri- ver osse vores blade halvt en- gelsk og halvt hollandsk, for vi kan jo ikke leve af at sælge til de 40 punkere der findes i Amsterdam. Derfor sælger vi osse til både England og Jamaica. 

Livets nedtur 

- Får I nogen reaktioner på jeres udfoldelser ?Diana: - De studerende på universitetet er sløve. De reagerede f.eks. ikke på en fed happening, vi lavede der. Det var ellers et fint show, der sluttede af med at Bwana S gik ned ad livets stige: Fra FØDSLEN over SKOLE- UNIVERSITET -ARBEJDS- LØSHED til DØDEN.- Almindelige mennesker reagerer heller ikke på vores happenings. Men politiet reagerer skam ofte. De tror,vi er sådan en slags amatør-terro- rister, så det prøver vi selvfølgelig at leve op til. Derfor bruger vi maskinpistoler til vores happenings. De er nu altså af plastik, men politiet kommer alligevel stormende - de har os under konstant observation.Da vi åbnede butikken her , havde vi punkgruppen LULU-ROX og vi lavede en fed happening herudenfor. Det var på dronningens fød. selsdag, hvor man ellers må alt. Men politiet mente nogej syn. Se der: Der hænger miIl stævning til retten.   Punk-butikken ligger i Sarphatistraat 62. Bladet KOECRANDT kan bl.a. købes i boghandlen Athenæum på gaden Spui.  

12 july 1979     

© 2006 Hugo Kaagman